Sanger, sangskriver, komponist og pianist Michael Sunding
Et seriøst dansk svar på Jan Johanssons "Jazz på svenska" - med støtte fra Mærk Næstved
![](https://www.rugvænget4.dk/assets/img/660197f0c13fe5.50199189.jpg)
Ved en solokoncert med pianist, sanger, sangskriver og komponist Michael Sunding kan musikken tage mange retninger og gå fra sprudlende og groovy til melodisk og lyrisk – alt sammen fra det ene øjeblik til det næste og altid 100 % i nuet med hjertet forrest.
Med Michaels legesyge nysgerrighed og brede ballast er der mulighed for at komme godt rundt i det musikalske landskab undervejs og støde ind i nordisk folketone, klassisk, jazz, gospel, brazil og blues foruden salsa, sigøjner, singer/songwriter og soul – både i egne og andres værker.
Michael Sunding har fået anmelderne op af stolen med beskrivelser af hans klaverspil som:
”Et seriøst dansk svar på Jan Johanssons Jazz på svenska”, ”finurlig, unikt, elegant” og ”sådan kan man lege med Nationalarven, hvis man er begavet nok”.
Arrangementet bliver støttet af Mærk Næstved