Eva Matjeka, Vibeke Petersen og Finn Otte Møller - Farver, Mørke, Tid og Kærlighed
AFLYST! Præsentation af Evas digte, der stiller de store spørgsmål og på en enkel måde filosoferer over begreber som tid, kærlighed og mørke. Flere er sat i musik af Vibeke Petersen og bliver sunget af Finn Otte Møller. Klik på foto.

Søndag d. 23. oktober kl. 14 – 16. Eva Matjeka, Vibeke Petersen og Finn Otte Møller
- Dørene åbnes en halv time før.
Desværre har vi måttet aflyse arrangementet, men vi arbejder på at flytte det til foråret 2023.
Vi beklager ulejligheden.
I 2016 arbejder Eva og Vibeke sammen om tilrettelæggelse af sangcafeer i Maribo. De inspirerer hinanden,
og Vibeke sætter et af Evas digte i musik. Dette bliver starten på et poetisk/musikalsk samarbejde. Fra hver
af Evas digtsamlinger udvælges nu de digte, der skal sættes i musik.
Her kommer Finn ind i billedet, fordi de skal bruge en dygtig sanger, og trioen opstår.
I deres optræden er sang, musik og ord ligeværdige, ja, mere end det: sammensætningen af oplæsning,
sang og instrumentalmusik giver en fantastisk helhedsoplevelse af musik og poesi.
Arrangementerne omkring fremførelsen ved de enkelte optrædener er en levende proces, hvor trioen i
fællesskab sammensætter et program med oplæsning, sang, instrumentalmusik og improvisation.
Trioen har deltaget med oplæsning, sang og musik ved en lang række arrangementer. Siden 2019 kan nævnes:
• Kunstfestivalen ”Lys over Lolland”
• Dagligstuekoncerter hos musikeren Peter Abrahamsen
• Maribo Domkirke
• Gyldenbjerg Kirke i Nørre Alslev
• Stubbekøbing Rådhus
• Pilgrimshuset i Maribo
Vi er glade for, at trioen denne gang har sagt ja til at køre nord for Storstrømmen. Det giver os mulighed for at nyde deres fine frembringelser her på Sydsjælland.
Se Evas digtsamlinger her: http://www.ordpaalivet.dk/