--> Ordlyd

Per Wium med musikforedraget ”Beatles for Alle”

I året for Paul McCartneys 80-års fødselsdag har vi bedt Beatles-ekspert Per Wium om at føre os igennem bandets historie. Klik på foto.


Tirsdag d. 27. september kl. 19 – 21. Per Wium med musikforedraget ”Beatles for Alle”
 - Dørene åbnes en halv time før.

I året for Paul McCartneys 80-års fødselsdag har vi bedt Beatles-ekspert Per Wium om at føre os igennem bandets historie. 
Per Wium fortæller underholdende om The Beatles med fokus på deres musik. Om den musikalske rejse fra den forsigtige “Love me do” til det imponerende sidste album “Abbey Road” mindre end syv år senere.
Om “lyden af The Beatles”, som i høj grad er deres sangstemmer.
Om relationen Lennon/McCartney, om Harrisons kamp for at blive accepteret som sangskriver – og om Ringo Starr og hans unikke trommespil.

Per Wium er musikjournalist med speciale i The Beatles. Han har udgivet bogen “BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik” (2010). Derudover har han lavet et ukendt antal programmer om musik for Danmarks Radio, skriver i dag om musik på BLOGS og i relevante Facebookgrupper og har holdt cirka 900 Beatles-arrangementer i Danmark, Norge, Sverige, England, Polen og Spanien, hvoraf de cirka 700 har været musikforedrag.
  Derudover er Per Wium også udøvende musiker (keyboard og vokal), har spillet med mange danske bands og medvirker på en lang række plader som musiker og korsanger. I dag spiller han i Beatles-bandet ”Something”. 
I bliver både klogere og gladere af at opleve Per Wiums foredrag, der indeholder mange musikeksempler.